fbpx
Annonce

Moreno, Filipe Luis og Monreal mulige indkøb

Rune Stentoft Arlbjørn - 04.04.19

© Getty Images
// Monreal // Moreno // Filipe Luis

Barca har i denne sæson kun haft Jordi Alba som naturlig venstre back. Når han ikke har spillet har Valverde trukket på Miranda eller Semedo, Sergi Roberto eller andre spillere. Til sommer får piben dog en anden lyd.

I sommerens transfervindue vil Barca nemlig forstærke sig på venstre back. Sådan lyder det sammenstemmende fra de store catalanske medier. Her er tanken at finde en erfaren og billig venstre back, der vil være indstillet på en reservetjans for Barca - også selvom man har de talenfulde og unge venstre backs i Miranda og Cucurella.

Barca kigger i øjeblikket på tre erfarne alternativer til venstre back-pladsen. Her er tale om Alberto Moreno fra Liverpool, Filipe Luis fra Altético Madrid og Nacho Monreal fra Arsenal.

Som nævnt leder Barca efter et billigt alternativ til venstre back-pladsen og det må man sige, at de tre spillere er, da alle kan hentes gratis til klubben fra den 1. juli, hvor deres kontrakt - som det ser ud nu - vil være udløbet med deres respektive klubber.

Barca ser helst også gerne, at den kommende nye venstre back har erfaring med La Liga, så tilvænningsperioden i klubben ikke forventes at blive så lang. Også det lever de tre spillere op til.

Det skal igen nævnes, at Barca kigger på dem som reservespillere for Alba, hvor de altså kun ventes at komme i aktion, når catalaneren skal have en pause eller hvis han er ukampdygtig. Derfor vurderes Moreno, Filipe Luis og Monreal at passe godt ind på det Barca søger.

Indtil nu har det forlydt i den catalanske presse, at Filipe Luis og Moreno skulle være indstillet på en reservetjans for Barca. Så vi må se hvad der sker på sommerens transfervindue.

.:FORSIDE:.