fbpx
Annonce

Barca Atlétic sendt ud af oprykningsspil i overtiden

FCBARCELONA.DK - 12.06.23

// Barca Atletic

Barcas andethold, Barca Atlétic, løb ind i en massiv skuffelse søndag aften, da de måtte se sig besejret af Real Madrid Castilla med 3-0, efter at have vundet første opgør med 4-2. Den afgørende scoring blev sat ind i overtiden.

Barca Atlétic havde gode kort på hånden inden Mini-Clásico mod Real Madrid Castilla, da de to hold mødtes til returkampen i oprykningsspillet. Rafa Márquez og hans spillere havde nemlig en 4-2 sejr med fra første opgør på Estadi Johan Cruyff en uge tidligere.

Artiklen fortsætter under annoncen


Det skulle dog vise sig at blive en frustrerende og skuffende aften i Madrid, hvor det ellers længe lignede avancement for Barca Atlétic. De kom dog bagud allerede midt i først halvleg, men Real Madrid Castilla havde svært ved at true catalanerne ydeligere.

Der burde være kommet en udligning efter en times spil, da Estanis fik en totalt åben chance foran mål, man han brændte stort ved at sende bolden forbi. Det blev straffet, for i det 78. minut blev det 2-0.

Det trak op til forlænget spilletid, men da kampen var gået ind i overtiden, blev der dømt straffe til Real Madrid Castilla, efter at bolden havde ramt Dionkou på armen. Det blev sikkert sat ind til en 3-0 sejr og dermed er sæsonen slut for Barca Atlétic.



.:FORSIDE:.