fbpx
Annonce

Analyse: God lodtrækning i dag for Barca

FCBARCELONA.DK - 15.03.24

// Champions League

Der var meget at glæde sig over set med Barca-briller, da UEFA havde gennemført lodtrækningen til kvartfinalerne i Champions League og de efterfølgende semifinaler. Barca kan skimte en mulig vej til finalen i London.

Når man er nået til en kvartfinale i Champions League, er der kun stærke modstandere tilbage i turneringen. Derfor er det svært for alle hold at nå frem til den prestigefyldte og eftertragtede finale, der spilles på Wembley i London til maj.

Artiklen fortsætter under annoncen


Alligevel må Xavi og hans spillere være optimistiske efter dagens lodtrækning. Her skal de op imod PSG i kvartfinalen over to kampe og dermed undgik catalanerne de nok sværeste modstandere som Manchester City, Real Madrid og Bayern München.

PSG er det eneste hold i kvartfinalen der ikke vandt deres gruppe i gruppespillet og da Barca samtidig har fordel af hjemmebane i returkampen, ser det slet ikke umuligt ud, at komme i en semifinale.

Her vil vente vinderen af opgøret mellem Atléitco Madrid og Dortmund, to hold som Barca bør have gode chancer mod. Også her starter Barca på udebane og har fordel af hjemmebane i en returkamp. Barca kan altså tidligst møde hold som City, Madrid eller Bayern i en finale.

Det sidste man kan glæde sig over i Barca er, at holdet i en potentiel finale vil have status af hjemmehold og dermed kan spille i blaugrana-trøjen, hvilket både spillere og tilhængere helt sikkert foretrækker.

Samlet set en god lodtrækning for Barca, hvor vejen til en eventuel finale slet ikke ser umulig ud.

gol9F



.:FORSIDE:.