fbpx
Annonce

Barca haler ind på Madrid efter lussing til de hvide

FCBARCELONA.DK - 09.11.20

// La Liga // Real Madrid

Barca hentede som bekendt en fortjent 5-2 sejr over Betis lørdag, en sejr der sender dem op på en 8. plads i ligaen. I går kunne de så glæde sig over, at de kom tættere på Real Madrid, der tabte stort til Valencia.

Barca har haft en svær sæsonstart i ligaen, men lørdag kom der lidt opmuntring med 5-2 sejren over Real Betis. De tre point betød avancement i tabellen fra en 12. plads til en 8. plads. Barca har samlet 11 point i 7 kampe, men der er stadig pænt stykke op til førstepladsen, der indtages af Real Sociedad med 20 point, dog for 9 kampe.

Det må dog forventes, at mesterskabskampen i sidste ende kommer til at involvere ærkerivalerne fra Barca og Real Madrid. De hvide tog en pænt forspring med sejren i El Clásico for to uger siden, men i går kunne man i Barcelona glæde sig over, at de Madrid satte point til.

Det skete i et opgør mod Valencia, der sendte madrilenerne hjem med en lussing på 4-1. Det resultat betyder, at Barca haler ind på Real Madrid, der ligger på en fjerdeplads med 16 point, altså fem mere end Barca, men også med en kamp mere, nemlig otte.

Akkurat som det er tilfældet for Barca, oplever Real Madrid også store problemer med spil og resultater denne sæson. Det gør Atlético Madrid derimod ikke, for de har vist stor styrke med fem sejre og to uafgjorte i deres syv kampe i ligaen. Det giver dem 17 point, altså seks mere end Barca og for samme antal kampe.

Netop Barca og Atlético mødes lige efter landskampspausen om to uger i et opgør i Madrid. Her har Barca muligheden for yderligere at avancere i tabellen.

Se den aktuellle stilling i ligaen her.

.:FORSIDE:.