fbpx
Annonce

Barca kan hente to point ind på Real Madrid i dag

FCBARCELONA.DK - 03.03.24

 


Efter at Real Madrid i går aftes måtte nøjes med det ene point mod Valencia, har Barca i dag en gylden mulighed for, at reducere afstanden op til førstepladsen til seks point. Det vil kræve en sejr over Bilbao på San Mamés.

Der var stor dramatik på Mestalla i går, for efter at Valencia havde bragt sig på 2-0, kom Real Madrid tilbage og fik udlignet. Madrilenerne troede endda at de vandt kampen, da Bellingham dybt inde i overtiden headede bolden i nettet, men dommeren havde fløjtet kampen af få sekunder forinden og målet talte derfor ikke. Det skabte enorm vrede hos Real Madrids spillere og medførte rødt kort til Bellingham for at brokke sig.

Artiklen fortsætter under annoncen


Real Madrid måtte derfor nøjes med det ene point og dermed kan Barca komme lidt tættere på rivalerne i toppen af tabellen, hvis de lykkes med at besejre Athletic Club Bilbao i aftenens udekamp. Der er næppe tvivl om, at det vil skabe ekstra motivation hos Xavi og hans spillere.

Også Girona skal i kamp i dag, når de tidligt på aftenen gæster Mallorca, der netop har kvalificeret sig til pokalfinalen.

Barcas kamp mod Bilbao spilles kl. 21.00 og den vises på TV2 Sport X.

realmadrid4F

// La Liga // Real Madrid
.:FORSIDE:.