fbpx
Annonce

Avis: Riqui Puig tæt på skifte til italienske Fiorentina

Anders Lang Jensen - 05.07.22

// Riqui Puig

Barcas unge midtbanespiller Riqui Puig nærmer sig for alvor et skifte væk fra Camp Nou. La Masia-spilleren har ikke nogen rolle på Xavis mandskab, og Puig har frihed til at søge andre muligheder – italienske Fiorentina er tæt på.

Flere klubber har været meldt interesserede i Riqui Puig, men meget tyder på, at en aftale med Fiorentina i Serie A bliver en realitet. Lige nu forhandler klubberne om, hvordan en aftale skal strikkes sammen. Det melder avisen Sport.

Artiklen fortsætter under annoncen


Riqui Puigs kontraktlige forhold giver dog enkelte udfordringer i dialogen mellem Barca og Fiorentina. Puig har kontraktudløb næste sommer, og det betyder, at Barca foretrækker et permanent salg. Bliver han udlejet, vil han have kontraktudløb med Barca, der derfra kan miste ham kvit og frit.

Forhandlingerne er dog fremskredne, og afklaringen bliver altså, hvordan en aftale skal se ud. Der kan være tale om et salg her og nu eller om en potentiel lejeaftale, hvor Fiorentina får en obligatorisk købsoption, som de skal indfri næste sommer.

.:FORSIDE:.