fbpx
Annonce

Riqui Puig sender bitter stikpille til Xavi

FCBARCELONA.DK - 14.11.23

 


Der er ingen tvivl om, at Riqui Puig er skuffet over, at Xavi ikke troede på ham og at karrieren derfor måtte fortsættes i USA. Nu har den catalanske teknikker sendt en bitter stikpille afsted mod sin tidligere træner.

Riqui Puig følte ikke at Ronald Koeman gav ham nok chancer, da hollænderen trænede Barca, så forhåbningerne var store hos midtbanespilleren da det lå fast, at det ville blive Xavi der tog over. Puig regnede tydeligvis med, at Xavi ville udvise ham større tillid.

Artiklen fortsætter under annoncen


Sådan gik det dog ikke og Puig valgte i sommeren 2022 at forlade barndomsklubben og drage til LA Galaxy i USA, en liga hvor normalt aldrende spillere tager hen, men den dengang 22-årige Puig ville prøve noget helt nyt, selvom der også var tilbud fra klubber i La Liga.

Søndag så Puig muligheden for, at sende en bitter stikpille afsted mod Xavi, der ikke har fået holdet til at fungere i de seneste kampe. Det skete efter et opslag på X fra sportsjournalisten Josep Capdevila, kort inden kampen mod Deportivo Alavés.

'Xavi er godt på vej til at opnå det: En startopstilling i Barca uden en eneste af egne spillere. I dag er der kun to. Vi er på vej til et Barca der er totalt uigenkendeligt' skrev Capdevila. Her henviser han til en startopstilling med Ter Stegen, Cancelo, Araujo, Koundé, Martínez, Gündogan, Fermín, Pedri, Lewandowski, Yamal og Felix. Blandt disse er det kun Yamal og Fermín der er fra akademiet La Masia.

Det var åbenbart noget Puig var helt enig i, for opslaget fik et 'Like' fra ham. Dermed tilsutter Puig sig kritikken og det bunder helt sikkert i, at han følte sig forbigået af Xavi, trods en lang fortid i La Masia.



// Riqui Puig
.:FORSIDE:.