fbpx
Annonce

Real Madrid-sejr sætter Barca under et massivt pres

FCBARCELONA.DK - 17.03.24

 


Der var ingen hjælp at hente, da Osasuna i går tog imod Real Madrid, for de hvide fortsatte deres kurs mod et mesterskab med en sikker sejr på 2-4. Det skaber et massivt pres på Barca inden kampen mod Atlético Madrid i aften.

Der var et spinkelt håb om, at Osasuna kunne tage point fra Real Madrid hjemme på El Sadar i Pamplona, men der blev reelt aldrig spænding om udfaldet. Real Madrid viste stor aktuel styrke og vandt fuldt fortjent og uden de store problemer.

Dermed øger Madrid afstanden ned til Barca til hele 11 point, inden at catalanerne i aften skal på en uhyre svær opgave ude mod Atlético Madrid. Her er det kun tre point der kan bruges, for med blot ni runder tilbage efter weekendens kampe, må Barca ikke sætte flere point over styr, hvis den spinkle drøm om et mesterskab skal bevares.

Til gengæld kan Barca glæde sig over, at Girona i går aftes tabte til Getafe. Dermed kan Xavi og hans spillere overtage andenpladsen i La Liga, men det vil kræve en sejr over Atlético.

Kampen i aften spilles kl. 21.00 og den vises på TV2 Sport X.

xavi103F

// La Liga
.:FORSIDE:.