fbpx
Annonce

Rafa Yuste: 'Det bliver nogle seværdige kampe'

Peter Vyff - 15.03.24

// Champions League

Barca trak i dag PSG som deres modstander i kvartfinalen i Champions League. Vicepræsidenten Rafe Yuste udtalte sig efterfølgende positivt omkring lodtrækningen, og fremhævede en spiller, der kan gøre forskellen.

Der blev tidligere i dag trukket lod til kvartfinalen i Champions League, hvor Barca efter flere års fravær endelig er tilbage. Catalanerne trak Paris Saint-Germain som deres modstandere, og opgøret kommer til at tilføje endnu et kapitel i en række af spændende kampe mellem storholdene.

Artiklen fortsætter under annoncen


Rafa Yuste repræsenterede Barca til lodtrækningen, og efterfølgende blev han bedt om en kommentar. 'Vi har Lamine Yamal, et hold af dygtige spillere og en træner, der har stor tro på tingene. Det bliver nogle seværdige kampe, og de har en fantastisk træner, sagde vicepræsidenten med henvisning til PSG's Luis Enrique, der en storslået fortid i Barca, både som spiller og træner.

Catalaneren kom også ind på forholdet til Manchester City, som er et hold ledelsen ikke ønskede at møde. 'Vi ville ikke trække Manchester City, og de ville heller ikke møde os. Vi har mange følelser i klemme indbyrdes, og det er noget som vi har talt med Txiki (Begiristain) om' sagde Yuste. Begiristain er tidligere Barca-spiller og har også været sportsdirektør i klubben

Til sidst blev Yuste bedt om at kommentere på Pau Cubarsís landsholdsudtagelse, der også blev offentliggjort i dag.'Jeg er meget glad på hans vegne. Han besidder et utroligt niveau, men uden Xavis tillid havde han aldrig fået debut. La Masia har endnu engang gjort et exceptionelt stykke arbejde' afsluttede vicepræsidenten.

yuste6F

.:FORSIDE:.