fbpx
Annonce

Puyol: 'Der er ingen grund til at tvivle på Xavi'

FCBARCELONA.DK - 23.11.23

 


Barca-legenden Carles Puyol har givet interview til avisen Marca, hvor han både kommenterer Gavis skade, det hårde program som spillernes udsættes for, samt holdets spillemæssige problemer på det seneste.

Her er hvad Puyol sagde:

Gavis alvorlige knæskade:
'Skader er en del af fodbold og sport, desværre. Det var en uheldig situation og der er ingen grund til at gøre mere ud af det. Jeg kan kun muntre ham op og bede ham være tålmodig. Han vender helt sikkert godt tilbage. Han er meget ung og så kommer man sig hurtigere, men han må ikke forcere noget'.

Artiklen fortsætter under billedet
FCBSHOP art


Giver de mange kampe flere skader?
'Der er mange kampe med stor intensitet, men jeg har spillet mange sæsoner med mange kampe, hvor der ikke var problemer. Jeg fik flere skader, da spilletiden blev mere doseret, så tingene går som de går. Alle har et ansvar, men der er meget teknologi, tests og analyser, som man kan vurdere på, men vi må ikke glemme, at skader er en del af fodbold'.

Holdets spillemæssige problemer:
'Der er perioder hvor du er bedre end andre. Sådan er sport. Vi må se, hvordan holdet klarer sig efter landskampspausen. Jeg tror på holdet og på Xavi og det tror jeg også klubben gør, for der er ingen grund til at tvivle på ham. Jeg tror at Deco og præsidenten tror på projektet og at Xavi er den rigtige person'.

Kritikken af holdet:
'Da jeg spillede og var meget ung lærte jeg, at man ikke kan kontrollere folks meninger. Man skal fokusere på det som man kan kontrolere. De sociale medier kan tage fokus fra dig, så det skal man isolere sig fra'.



// Carles Puyol
.:FORSIDE:.