fbpx
Annonce

Pedri missede sin fjerde El Clásico i træk

Anders Lang Jensen - 29.10.23

Selvom Pedri var at finde til træningen fredag formiddag med resten af holdet, kom midtbaneprofilen ikke med i truppen mod Real Madrid. Dermed blev det fjerde El Clásico-kamp i træk, at Pedri ikke kunne spille.

Pedri har nu været ude i over to måneder, efter at midtbaneprofilen blev lårskadet til en træning den 24. august. Hvis alt gik vel, ville Pedri blive klar til El Clásico-kampen, men han blev ikke meldt klar til lørdagens topkamp, selvom han nærmer sig et comeback.

Artiklen fortsætter under annoncen


Dermed er det fjerde El Clásico i træk, at Barca må undvære Pedris kvaliteter på midtbanen. Udover at misse denne weekends kamp, var Pedri skadet til dobbeltopgøret i Copa del Rey-semifinalen i foråret, mens han også missede den vigtige 2-1-sejr på Camp Nou i marts.

Med andre ord er det en ærgerlig tendens, at Pedri misser de vigtige opgør mod rivalerne fra Madrid i sine efterhånden lidt for mange skadespauser. Pedri er dog meget snart klar igen, og allerede i næste runde mod Real Sociedad forventes han at være en del af kamptruppen.

pedri14

 

// El Clásico // Pedri
.:FORSIDE:.