fbpx
Annonce

Oscar Mingueza kan være på vej tilbage til Barca

Peter Vyff - 23.03.24

 


Det er næsten to år siden, at Barca sendte Óscar Mingueza til Celta Vigo på en fri transfer. Catalaneren har dog udviklet sig enormt i perioden siden, og endda så meget, at han nu rygtes tilbage til sin barndomsklub.

Óscar Mingueza blev i tiden hos Barca betragtet som et enormt talent, næsten på højde med Ronald Araújo, der nu er en af de bærende spillere på førsteholdet. Ledelsen kom dog til den beslutning, at Mingueza ikke havde potentialet til at få sit store gennembrud, og derfor blev La Masia-spilleren sendt til Celta Vigo.

Artiklen fortsætter under annoncen


Catalaneren har i den galisiske region fået stor succes, hvor han siden tiltrædelsen har spillet fast i Celtas forsvar med 55 kampe på næsten to sæsoner. Minguezas præstationer har tiltrukket en del opmærksomhed, deriblandt fra AC Milan, der skulle have et godt øje til midterforsvaren.

Barca skulle ifølge avisen Mundo Deportivo også have øje på forsvarsspilleren, og der diskuteres i øjeblikket, hvorvidt man skal hente ham tilbage. Catalanerne sikrede sig ved aftalen for to år siden, en videresalgsklausul på 50%, der betyder at Mingueza kan købes for halvdelen af en eventuel transfersum.

Centerbacken har kontrakt med Celta Vigo indtil 2026, men en eventuel nedrykning i denne sæson, kan tvinge galicerne til at sælge ham og endda til nedsat pris. Skiftet er dog fortsat kun spekulation, men ledelsen er kendt for at følge sine tidligere spillere tæt, da de har været i berøring med det velkendte Barca-DNA, og det er noget der værdsættes højt.

Det er derfor ikke utænkeligt, at Barca kan finde på byde sig til i kampen om Mingueza. Og hvis ikke, kan ledelsen glæde sig over, at midterforsvarens præstationer muligvis kan føre til et fremtidigt indbringende salg.

mingueza4F

// Oscar Mingueza
.:FORSIDE:.