fbpx
Annonce

Medie: TV-salg for 320 mio. euro ventes i næste uge

Anders Lang Jensen - 14.07.22

// Økonomi

Mens ledelsen arbejder på højtryk for at lukke aftaler med profiler udefra såsom Raphinha, Robert Lewandowski og Jules Koundé, mangler en yderligere økonomisk indsprøjtning at blive lukket. Den færdiggøres dog angiveligt i næste uge.

I slutningen af juni måned bekræftede Barca, at man har indgået en aftale med investeringsfonden Sixth Street om salg af 10 procent af tv-rettighederne til La Liga. Nu sælger klubben angiveligt flere procenter til investeringsfonden.

Artiklen fortsætter under billedet
FCBSHOP art


Målet fra ledelsens side har hele vejen igennem været at sælge sammenlagt 25 procent af tv-rettighederne, og den aftale lukkes inden længe. Sixth Street bliver igen køberen, og manøvren vil bringe over 320 millioner euro ind i klubben. Det melder journalisten David Bernabeu Reverter fra COPE og Marca.

Præsident Joan Laporta ventes at underskrive den nye aftale i næste uge, og det vil betyde, at klubben får rådighed til at registrere de spillere, man er langt i forhandlingerne med. Altså vil den økonomiske indsprøjtning endegyldigt kunne gøre Raphinha, Robert Lewandowski og Jules Koundé til nye Barca-spillere.

.:FORSIDE:.