fbpx
Annonce

Avis: Her vil Xavi forstærke holdet til sommer

FCBARCELONA.DK - 25.04.24

// Bernardo Silva

Efter et møde onsdag aften blev det besluttet, at Xavi fortsætter som Barca-træner i den kommende sæson. På mødet skulle man også have klarlagt, hvordan holdet skal forstærkes til sommer.

Ledelsen i Barca arbejder fortsat på højtryk for at genoprette økonomien i klubben og forventningen er, at man til sommerens transfervindue igen kan købe spillere uden at være begrænset af den spanske liga.

Også Xavi skulle allerede have aftalt med ledelsen, hvor man skal forstærke holdet til den kommende sæson. Her er især tale om to positioner, hvor Barca-træneren ser det meget nøvendigt med forstærkningen.

Artiklen fortsætter under annoncen


Den første og måske vigtigste position, som Xavi har bedt om at få forstærket, er den defensive midtbaneplads. Denne position har stået tom siden Sergio Busquets' afsked sommeren 2023. Xavi har bedt ledelsen hente en spiller fra øverste hylde, og her nævnes fortsat Joshua Kimmich fra Bayern München, som har kontraktudløb om et år, samt Martín Zubimendi fra Real Sociedad, som først har kontraktudløb i 2027.

Derudover skulle Xavi have et særdeles godt øje til Bernardo Silva, som han også har bedt ledelsen hente til en mere offensiv midtbaneposition. Silva selv skulle angiveligt også ønske et skifte til Barcelona, hvor han allerede har en del familie boende.

Om Xavi får sine ønsker opfyldt bliver spændende at se, men afgørende bliver det, at der kommer balance i klubbens økonomi og at man formår at sælge en eller flere profiler fra den nuværende trup.

.:FORSIDE:.