fbpx
Annonce

Lewandowski: 'Messi hører hjemme i Barca'

Anders Lang Jensen - 11.04.23

// Lionel Messi // Robert Lewandowski

Rygterne om et Barca-comeback for Lionel Messi fortsætter, og i Barca har man på det seneste udtalt sig åbent om interessen for en genforening. Robert Lewandowski fastslår også, at han håber at spille med Messi næste år.

Ovenpå 0-0-opgøret mod Girona mandag aften har Robert Lewandowski givet et langt interview til Mundo Deportivo, hvor polakken snakker om Messi, kampen om La Liga-titlen og de nuværende rygproblemer, der plager angriberen.

Lionel Messi:
’Messi hører hjemme i Barca, og det ville være utroligt, hvis han kommer tilbage. Jeg ved ikke, hvad der kommer til at ske, men jeg håber, at vi måske kan spille sammen i næste sæson’, siger Lewandowski ifølge avisen.

De to seneste kampe uden sejr:
’De sidste uger har ikke været nemme, og vi har haft nogle skader, men jeg håber, vi kommer tilbage på sporet nu. De to sidste kampe har ikke været perfekte, men vi skal steppe op i de resterende ti kampe. Personligt vil jeg forsøge at finde mit højeste niveau igen’.

Artiklen fortsætter under annoncen


Kampen om mesterskabet:
’Barca har ikke vundet ligaen i de sidste år, men vi er i en god position. Hvis vi vinder titlen, giver det stor selvtillid til holdet. Vi tænker ikke på afstanden til Madrid, men holdet arbejder blot hårdt på at sikre titlen’.

De nuværende rygproblemer:
’Jeg fik et slag mod Real Madrid, men jeg vil altid spille. I anden halvleg mod Madrid var det hårdt, og jeg skulle faktisk have været skiftet ud. På kampdagen mod Girona kunne jeg ikke gå, men jeg prøvede at spille uden problemer’.

’Det er en del af fodbold, og jeg prøver altid at være klar for mine holdkammerater. I den næste kamp vil det heldigvis være okay igen. Jeg skal præstere bedre end i de to sidste kampe, men slaget fra duellen mod Éder Militão efterlod mig med fysiske skavanker’, slutter Lewandowski.

lewandowski140

.:FORSIDE:.