fbpx
Annonce

Kampene mod Getafe plejer at være uden mange mål

Simon Arun Vrábel - 24.02.24

 


Når Barca og Getafe møder hinanden, har kampene for vane at være særdeles jævnbyrdige men også uden mange mål. Således er der kun blevet scoret fire mål i alt fordelt på de to holds seneste fem indbyrdes opgør.

I jagten på at indhente Real Madrid og Girona, er Barca i dag på endnu en svær opgave, når Getafe lægger vejen forbi Montjuïc, for der er tale om et Madrid-hold, som catalanerne sjældent formår at slå.

Der er 20 point imellem Getafe på 10. pladsen og Barca på 3. pladsen, inden kampene i den 26. spillerunde går i gang, men mens opgaven på papiret ser overkommelig ud, er sandheden anderledes problematisk, hvis man dykker ned i de to holds seneste indbyrdes opgør. Barca har nemlig kun vundet to af de seneste fem opgør, og hele tre gange har de to hold spillet 0-0, hvilket vidner om en særdeles svær opgave for Xavis mandskab.

Artiklen fortsætter under annoncen


Skal man finde en smule optimisme i statistikken, så har de tre 0-0 kampe alle været spillet på Getafes hjemmebane. Barca senest slog hovedstadsholdet i Barcelona med 1-0 i sidste sæson, imens man hentede en 2-1 sejr i den forgangne sæson. Dengang var to af målscorerne Sergi Roberto og Pedri, som begge kan gentage succesen denne lørdag eftermiddag.

Inden den 26. spillerunde går i gang, har Barca to point op til Girona og otte point op til Real Madrid. Samtidig ligger Atlético Madrid blot tre point efter catalanerne, så der er på ingen måde råd til at smide point, hvis drømmen om ligatitlen skal holdes i live.

Kampen på Montjuïc spilles kl. 16.15, og den kan ses på TV2 Sport X.



// Getafe
.:FORSIDE:.