fbpx
Annonce

Iñigo Martínez kan få gylden mulighed mod Athletic

Anders Lang Jensen - 15.10.23

© Getty Images
// Iñigo Martínez

Iñigo Martínez startede sin Barca-tid med at være skadet, men forsvarsspilleren har i en længere periode været skadesfri. Spilletiden har dog været minimal, men efter landsholdspausen kan der lande en kærkommen chance.

Samlet set 93 minutters spilletid fordelt over tre kampe er det blevet til for 32-årige Iñigo Martínez i sæsonen indtil videre. Konkurrencen i forsvaret er enorm, hvor Jules Koundé, Ronald Araújo og Andreas Christensen ganske enkelt står foran i Xavis defensive hierarki.

Artiklen fortsætter under annoncen


Ifølge avisen Sport tyder det dog på, at Iñigo Martínez har gode muligheder for at starte inde for Barca, når holdet møder hans tidligere klub Athletic Club Bilbao i den kommende weekend. Jules Koundé er skadet, mens Ronald Araújo og Andreas Christensen vender brugte retur ovenpå landskampene.

Specielt vil Ronald Araújo meget vel trænge til et hvil, fordi han først vender retur fra landsholdslejren med Uruguay få dage før weekendens kamp. Dermed ligner det en gylden mulighed for Iñigo Martínez til at levere varen fra første fløjt i den vigtige ligakamp hjemme på Estadi Olimpic Lluis Companys mod Athletic Club på søndag.

martinez7

.:FORSIDE:.