fbpx
Annonce

Barca skal møde et Napoli-hold i problemer

FCBARCELONA.DK - 18.12.23

// Champions League // Napoli

Mandag blev der trukket lod til ottendedelsfinalerne i Champions League og her blev det slået fast, at Barca skal møde Napoli. De italienske mestre har lige som Barca haft en svær sæson, hvor man netop nu indtager en skuffende femteplads.

Barca skal som bekendt møde de italienske mestre fra Napoli i Champions League ottendedelsfinalen, som skal afgøres over to kampe. Den første kamp spilles i Italien, mens det den afgørende returkamp spilles i Barcelona.

Der venter Xavis mandskab et Napoli-hold, som i denne sæson befinder sig i lidt af en krise i Serie A. Efter at have vundet mesterskabet i sidste sæson har italienerne slet ikke fundet melodien i denne sæson, hvor man efter 16. spillerunder indtager femtepladsen med 27 point. Her er man hele 13 point efter Inter på førstepladsen, mens man også er efter Juventus, AC Milan og Bologna.

Artiklen fortsætter under billedet
FCBSHOP art


Ud af de 16 første runder i Serie A har Napoli kun vundet halvdelen, mens det er blevet til tre uafgjorte og fem nederlag. Bemærkelsesværdigt er det, at de kun har vundet tre ud af otte kampe på hjemmebane, hvor det også er blevet til én uafgjort og fire nederlag.

Dermed kan man sige, at der venter en ottendedelsfinale mellem to hold, som indtil videre ikke har fundet formen i denne sæson og som har problemer i deres respektive ligaer. Der er dog ingen tvivl om, at man i Barcelona er godt tilfredse med lodtrækningen, hvor man undgik stærke hold som Inter og Paris Saint-Germain.

Barca mødte senest Napoli i Champions League i sæsonen 2019/2020, som også var i ottendedelsfinalen. Her spillede man 1-1 i den første kamp i Italien, mens returkampen på Camp Nou endte med en catalansk sejr på 3-1. Derudover mødte man også Napoli i Europa League sidste år, hvor man spillede 1-1 hjemme og vandt med 2-4 på udebane.

.:FORSIDE:.