fbpx
Annonce

Barca prioriterer kontraktforlængelser før nyindkøb

Peter Vyff - 26.11.22

// Iñaki Peña // Alejandro Balde

Selvom der på nuværende tidspunkt spilles VM i Qatar, så arbejdes der fortsat på højtryk på Camp Nou, hvor ledelsen i disse dage har fuldt fokus på at forlænge kontrakterne med førsteholdsspillerne Balde og Iñaki Peña.

Barca har sendt næsten samtlige spillere fra førsteholdstruppen afsted til VM-slutrunden i Qatar, men det betyder ikke at travlheden på Camp Nou er faldet. Ledelsen er i disse dage igang med at forberede sig til det forestående transfervindue, som dog eftersigende ikke er klubbens førsteprioritet.

Artiklen fortsætter under billedet
FCBSHOP art


Catalanerne har først og fremmest fokus på at forlænge kontrakterne med nogle af holdets unge spillere, deriblandt Iñaki Peña og Alejandro Balde, hvis kontrakter slutter i henholdsvis 2023 og 2024. Ledelsen er dog fortsat afhængige af at få sænkets klubbens lønomkostninger, hvilket er ensbetydende med flere frasalg efter årsskiftet.

Det mest iøjefaldende scenarie er Memphis Depays exit fra Camp Nou, hvor Manchester United eftersigende står klar til at tage imod hollænderen. Landsholdsangriberens skifte kan angiveligt gøre plads i økonomien til forlængelserne med Balde og Peña, samt åbne op for nogle potentielle indkøb i transfervinduet.

Barca forventes også snarligt at underskrive en ny sponsoraftale, hvilket betyder at der ifølge Mundo Deportivo snart kan stå Cupra på spillertrøjernes ærmer. Catalanerne har også allerede sparet en del på lønbudgettet efter Gerard Piqués karrierestop, og mulighederne kan derfor blive mange efter årsskiftet.

Catalanerne prioriterer dog fortsat kontraktforlængelserne med Balde og Peña højest, og efter alt at dømme, så lader det ikke til at blive noget problem på Camp Nou.



.:FORSIDE:.