fbpx
Annonce

Barca melder at Messi har problemer med højre ankel

FCBARCELONA.DK - 27.12.20

© Getty Images
// Lionel Messi

Leo Messi har problemer men sin højre ankel. Det har klubbens lægestab meldt officielt ud og det menes at være årsagen til, at argentineren ikke kan spille på tirsdag mod Eibar og samtidig forlænger sin juleferie.

Tidligere i dag meldte Barca ud, at Messi bliver i Argentina nogle dage mere og først træner med i det nye år, hvilket samtidig betyder afbud til kampen på tirsdag mod Eibar.

Nu er der så kommet en offciel udmelding fra klubbens lægestab. 'Lionel Messi gennemgår behandlinger i hans højre ankel. Det er planen, at spilleren slutter sig til træningen efter kampen mellem FC Barcelona og SD Eibar' lyder den korte besked.

Messi havde tilsyneladende ikke problemer men anklen i opgøret mod Valladolid i tirsdags og han har ikke trænet siden. Derfor er det uvist, hvad der er årsagen til, at han har brug for behandling.

Der er dog næppe tale om noget alvorligt, for Messi spillede samtlige 90 minutter mod Valladolid, og med meldingen om, at han snart træner med igen, tegner alt til, at argentineren er med når Barca møder Huesca den 3. januar.

.:FORSIDE:.