fbpx
Annonce

Barca forventer at sælge Sergiño Dest til sommer

Peter Vyff - 21.10.23

// Sergiño Dest

Barca ser med erhvervelsen af João Cancelo endelig ud til at have fået styr på højreback-situationen. Catalanerne forventes derfor også at skille sig endeligt af med Sergiño Dest, der denne sæson er udlejet til PSV Eindhoven.

Ledelsen har i efterhånden flere år forsøgt at finde en kvalitetsløsning på højre back, der siden afskeden med Dani Alves har set svækket ud. Barca har dog med tilgangen af João Cancelo endelig fundet en værdig afløser for brasilianeren, og han er allerede blevet en af de bærende spillere under Xavi.

Artiklen fortsætter under annoncen


Portugiseren er dog kun hentet på leje hos Manchester City, og ledelsen er derfor i gang med at finde plads i økonomien til en permanent aftale med landsholdsbacken. Den 29-årige Cancelo kommer eftersigende til at koste omkring 50 mio. euro til næste sommer, og det betyder nu angiveligt at Sergiño Dest endelig på tage afsked med Barca.

Amerikaneren har aldrig fået det til at fungere i Catalonien, og ledelsen prøvede også hårdt på at sælge backen i sommerens transfervindue. Den 22-årige Dest endte dog med at blive sendt på et lejeophold til PSV Eindhoven, hvor han hurtigt er blevet fast mand i startopstillingen.

Barca forventer derfor ifølge avisen Sport, at hollænderne køber ham til sommer, hvor prisen eftersigende bliver 10 mio. euro. Ledelsen skulle angiveligt også have diskuteret at beholde Dest, da Xavi ønsker at have to spillere til rådighed på hver position.

Catalanerne ønsker dog at satse på Julián Araujo, der er udlejet til Las Palmas i denne sæson, istedet for Dest. Mexicaneren har allerede fået syv kampe for oprykkerne, og håbet er at han har potentialet til at udvikle sig til en stabil La Liga-spiller.



.:FORSIDE:.