fbpx
Annonce

Avis: Ultimatum til Dembélé - svar inden 48 timer

FCBARCELONA.DK - 27.06.22

// Ousmane Dembélé

Barca har ikke mere tid til at vente på svar på om Dembélé vil forlænge. De har brug for at kende hans svar inden den 30. juni og derfor har de angiveligt stillet ham det ultimatum, at han skal svare klubben indenfor 48 timer.

Den 30. juni tegner til at blive en skarp frist for mange af Barcas dispositioner denne sommer, for mulighederne for at forstærke sig kommer til at afhænge meget af, hvordan regnskabet for sæsonen 2021/22 kommer til at se ud.

Artiklen fortsætter under annoncen


Barca arbejder på at lukke nogle lukrative og indbringende aftaler inden den 30. juni. Lykkes det, vil økonomien få et løft der vil skabe optimisme. Samtidig er det vigtigt at få Dembélé aftales på plads inden samme dato, så han ikke tæller som ny spiller i 2022/23 sæsonen, hvis han skulle forlænge efter den 1. juli.

Dembélé har haft et tilbud om forlængelse liggende på bordet siden i vinter, men uden at svare på det. Nu vil Barca tilsyneladende ikke vente længere. Den sportslige ledelse har derfor meddelt Dembélé og hans agent Moussa Sisoko, at de skal svare inden 48 timer. Det skriver avisen Sport.

Gør de ikke det, må Barcas ultimatum forstås således, at tilbuddet om forlængelse ikke længere er gældende og at man derfor vil intensivere sin søgen efter en erstatning.

.:FORSIDE:.