fbpx
Annonce

Avis: Prisen for Ferran Torres kan snart stige

Peter Vyff - 12.04.22

// Ferran Torres

Barca hentede i vinter Ferran Torres hos Manchester City. Spanieren har været fænomenal siden hans ankomst, og netop det fine spil kan betyde, at hans transferpris kan stige, da en række bonus-variabler kan blive indløst.

Siden Ferran Torres ankom til Camp Nou i vinter har han ikke set sig tilbage. Spanieren er hurtigt blevet en del af Xavis startopstilling, og indtil videre er det blevet til syv mål og fem assists i 17 kampe for Barca. Landsholdsspilleren har i flere kampe egenhændigt skaffet holdet point, og han scorede da også det udlignende mål imod Eintracht Frankfurt i Europa League.

Spanierens flotte præstationer kan dog betyde, at Barca må betale flere penge for ham, da hans skifte indeholder en del variabler. Ifølge avisen Mundo Deportivo har Manchester City tilføjet en klausul, som betyder, at hvis Barca kvalificerer sig til næste års Champions League, så skal man betale 1,5 millioner euro mere for Ferran Torres.

Artiklen fortsætter under billedet
FCBSHOP art


Barca købte som bekendt landsholdsspilleren for 55 millioner euro, og dertil kan prisen stige med yderligere 10 millioner euro. Den ekstra pris er afhængig af 10 forskellige variabler, som udover Champions League deltagelse også omfatter:

- Hvis Barca vinder Champions League og Ferran Torres har spillet mindst 70% af kampene.
- Hvis Ferran Torres skulle vinde Ballon d'Or som Barca-spiller
- Hvis Barca skulle sælge ham videre for mere end 100 millioner euro.

Prisen for Ferran Torres kan derfor ende med at blive noget højere end først antaget. De indløste variabler ville dog været et udtryk for holdets succes og noget man kunne glæde sig over på Camp Nou.

.:FORSIDE:.