fbpx
Annonce

Avis: Barca vil leje Braithwaite ud i næste sæson

FCBARCELONA.DK - 16.04.22

// Martin Braithwaite

Det er ikke meget man ser til Martin Braithwaite efter at Xavi har taget over. Alt tyder på et klubskifte for danskeren til sommer, men nu er der forlydender om, at Barca vil udleje ham fremfor et egentligt salg.

Xavi regner tydeligvis ikke med Braithwaite, for danskeren har spillet meget få minutter siden han blev klarmeldt af sin knæskade tilbage i januar. Den danske angriber står bagerst i køen af truppens otte angribere, når der skal uddeles spilletid.

Artiklen fortsætter under annoncen


Derfor er det oplagt at Braithwaite skal væk til sommer, både for hans egen og klubbens skyld. Braithwaite vil til VM med Danmark til november, men det kræver spilletid og det får han ikke i Barca.

Mange har nærmest taget for givet, at Braithwaite bliver solgt til sommer, men nu fortæller avisen Sport, at Barca i stedet vil udleje danskeren, der har kontrakt til juni 2024. Det er håbet at Braithwaite får spilletid i en anden klub og viser sig flot frem, så prisen på ham er bedre om et år.

Der tales om at klubber som Valencia og Celta allerede har vist interesse for Braithwaite og Sport gætter på, at det bliver en klub i La Liga der lejer danskeren.

Spørgsmålet er så hvad Braithwaite selv siger til at blive udlejet for en enkelt sæson. Han fylder snart 31 år og har måske ønske om en mere varig løsning, så der kan komme gang i karrieren igen.

.:FORSIDE:.