Avis: Barca overvejer at hente Thiago
Markus Johannessen - 21.11.23
// Thiago
Thiago Alcántara bliver kontraktfri ved sæsonens afslutning med Liverpool, og Barca vil angiveligt undersøge mulighederne for hans ankomst allerede til januar. Den tidligere Barca-profil er tiltænkt som erstatning for Gavi.
Barca leder fortsat efter markedsmuligheder for at erstatte Gavi, der vil være ude resten af sæsonen på grund af sin alvorlige knæskade. En af spillerne, der opfylder de krav, som Barca er på udkig efter, er den nuværende Liverpool-spiller, Thiago.
Artiklen fortsætter under billedet
Den 32-årige midtbanespiller giver god mening for catalanerne både i det økonomiske og sportslige aspekt. Hans nærtliggende afgang hos Liverpool gør ham til en spiller i en prisklasse, som Barca kan efterkomme. Derudover vil han ikke være en af de løntunge profiler i truppen.
På det sportslige plan er Thiago en ideel brik at placere i Xavis mandskab. Han kender Barcas DNA og spillestil og blev formet i den catalanske klubs ungdomsrækker, hvor han kom til i 2006. I sine syv år i Barca nåede Thiago også at spille sammen med Xavi før han skiftede til Bayern München i 2013.
Ifølge den catalanske avis Sport er Barcas ledelse igang med at undersøge muligheden for Thiagos underskrift i vinterens transfervindue. ESPN melder, at Barca ligeledes overvejer Guido Rodríguez eller Jorginho, men det bliver en sværere operation at gennemføre grundet klubbens økonomi.