fbpx
Annonce

Avis: Barca er afventende med Lewandowski

FCBARCELONA.DK - 30.04.22

// Robert Lewandowski

Der er ingen tvivl om at Barca gerne vil have fingrene i Robert Lewandowski og polakken er angiveligt klar til at skifte. Bayern vil dog ikke sælge og det får Barca til at indtage en afventende position, for det hjælper ikke at presse på.

Lewandowskis ønske om at søge nye udfordringer i FC Barcelona bliver ikke mødt med forståelse i Bayern München. Den tyske klub har flere gange udtalt, at de ønsker at beholde angriberen i næste sæson også, indtil hans kontrakt udløber.

Artiklen fortsætter under billedet
FCBSHOP art


Det stiller Barca i en svær situation, for de har ikke de økonomiske muskler til at komme med et stort tilbud der kan friste tyskerne. Samtidig ved Barca også, at Bayern ikke sælger spillere blot på grund af økonomien, men kun af sportslige årsager.

Hvorfor skulle Bayern slippe en af Europas mest målfarlige angribere? Der har været nævnt en pris på 40 mio. euro, men det beløb gør ikke den store forskel for tyskerne, der har en solid bankbog. Derfor tænker Bayern udelukkende på de sportslige aspekter og her giver det ikke mening at lade Lewandowski rejse til en konkurrent.

Derfor har Barca angiveligt valgt at indtage en afventende position. Det skriver avisen Mundo Deportivo. Man ved at man ikke kan presse Bayern og derfor må man overlade forhandlingerne til Lewandowski og hans agent.

Bayern har før vist, at de ikke er til at rokke, hvis de vil beholde en spiller, også selvom det betyder, at de må slippe vedkommende gratis efter et år. Seneste eksempel er David Alaba, der i et par sæsoner gerne ville væk, men måtte vente til hans kontrakt udløb.

Spørgsmålet er så om Lewandowski kan og vil lægge så meget pres på sin klub, at de vil vise ham den gestus, at lade ham tage til Barcelona. Det ligner ingen nem opgave.

.:FORSIDE:.