fbpx
Annonce

Xavi har Lewandowski klar fra start mod Sociedad

Anders Lang Jensen - 01.11.23

// Robert Lewandowski

Efter et nederlag til Real Madrid er der tre rigtig vigtige point på spil for Barca, der lørdag møder Real Sociedad. På skadesfronten lysner det i det catalanske, hvor Robert Lewandowski nu er helt klar til at starte inde i opgøret.

I 1-2-nederlaget til Real Madrid kom Robert Lewandowski på banen i anden halvleg, efter polakken har været på skadeslisten i snart en måned. Nu er Barcas vigtige frontmand dog helt klar til at hjælpe holdet fra den kommende ligakamps første fløjt.

Artiklen fortsætter under annoncen


Ifølge avisen AS har Xavi nemlig lagt sig fast på startopstillingen til lørdagens kamp mod Real Sociedad, som kommer til at indeholde Robert Lewandowski for første gang siden angriberens ankelskade, som han pådrog sig i starten af oktober.

Derudover meldes det, at Pedri og Frenkie de Jong også kommer med i truppen til weekendens kamp, efter de to midtbanespillere ikke nåede at blive klar til at blive udtaget til truppen i sidste weekends El Clásico.

lewandowski34

.:FORSIDE:.