fbpx
Annonce

Kimmich om Barca-rygter: 'Ikke noget jeg tænker på'

Peter Vyff - 30.04.24

Barca er på markedet efter et nyt defensiv omdrejningspunkt til midtbanen, hvor Joshua Kimmich er blevet nævnt som en mulighed. Tyskeren blev forleden bedt om at forholde sig til rygterne, hvor han dog holdt kortene tæt til kroppen.

Det er ingen hemmelighed, at ledelsen er på udkig efter en kvalitetserstatning for Sergio Busquets, der med sin afgang efterlod et kæmpe hul på Barcas midtbane. Catalanerne er derfor blevet sat i forbindelse med en række spillere, deriblandt Amadou Onana fra Everton og Martín Zubimendi fra Real Sociedad.

Artiklen fortsætter under annoncen


Xavi har dog længe været fortaler for at hente Joshua Kimmich, der i flere sæsoner har været en afgørende profil for Bayern München. Tyskeren har dog virket en smule træt af tilværelsen i Bundesligaen de sidste par år, og det har nu kickstartet spekulationerne omkring et sommerskifte til Barca.

Real Madrid skulle også være interesseret i tyskeren, og han blev forleden bedt om at kommentere på de mange rygter i et interview med avisen AS. 'Lige nu er det ikke noget jeg tænker på. Som jeg tidligere har sagt, skal jeg tale med Bayern først, og det er ikke noget som jeg kommer til at dele med medierne. Men selvfølgelig er Barca og Real Madrid to helt utrolige klubber med en fantastisk historie' sagde Kimmich.

Bayern-anføreren gav dermed ikke noget væk, men noget kunne tyde på, at et skifte til sommer er under opsejling, men om det bliver til Barca er endnu for tidligt at sige, da hans lønkrav på otte mio. euro om året kan ende med at blive for højt for klubben. Spekulationerne kommer nok til at køre helt indtil sommeren er ovre, og det bliver spændende at se, hvor Kimmich spiller næste sæson.

kimmich8F

// Joshua Kimmich
.:FORSIDE:.