FCBARCELONA.DK - 20.12.23
Vinterens transfervindue nærmer sig og Barca vil angvieligt forsøge at hente en midtbanespiller som erstatning for den skadede Gavi. Tirsdag blev agenten Pini Zahavi, som repræsenterer både Robert Lewandowski og Joshua Kimmich, spottet til møder med Joan Laporta og Deco.
Spekulationerne gik straks i gang, da den israelske agent Pini Zahavi tirsdag blev spottet i Barcelona. Her kunne journalisten Gerard Romero i sit Twitch-program Jijantes vise billeder af Zahavi, som til frokost mødtes på en restaurant med Barcas sportsdirektør, Deco, og om aftenen mødtes med Joan Laporta på samme restaurant.
Mødet mellem Pini Zahavi og Barca kommer på et tidspunkt, hvor Robert Lewandowski gennemgår en svær tid i den catalanske hovedstad, men det skulle ikke være den polske angriber, som var hovedtemaet ved tirsdagens møder.
ℹ️ NOTICIA @JijantesFC
— Jijantes FC (@JijantesFC) December 19, 2023
El representante de Lewandowski, Pini Zahavi, reunido en estos momentos con Joan Laporta en un restaurante de Barcelona.
El mismo Zahavi se ha reunido esta mañana con Deco en el mismo restaurante.
[🎥: @monfortcarlos] pic.twitter.com/n4sIFauOL3