fbpx
Annonce

Aubameyang er hurtigt blevet en fanfavorit

Nicolai Knudsen - 15.03.22

ps5 art


Mål, gode aktioner og masser af succes på banen har været kendetegnende for Aubameyangs første tid i FC Barcelona. Han lader dog også til at have forstået vigtigheden i at prioritere fansene - det viste han efter søndagens 4-0 sejr.

Da Pierre Emerick Aubameyang ankom til Barca i de døende minutter af januar transfervinduet, var det med en vis usikkerhed. Nogle var spændte på at se klubbens nye angriber i aktion, mens andre ikke så nogen fremtid i ham.

Ni kampe senere lader ingen til at være i tvivl om, at Aubameyang har tilpasset sig perfekt til livet i FC Barcelona. Seks mål, heraf fem i La Liga og et i Europa League og gode indsatser har i den grad overbevist kritikerne om, at han var den rigtige mand til jobbet.

Artiklen fortsætter under annoncen


Fansene lader også til for alvor at have kastet deres kærlighed over gaboneseren. Efter søndagens sejr på 4-0 over Osasuna – hvor han endnu engang kom på scoringstavlen – ventede mange af klubbens fans på ham udenfor stadion.

I stedet for blot at vinke fra bilen, hoppede han ud og brugte en del tid sammen med fansene, der fik mulighed for både autografer og billeder. Det viser en video fra journalisten Gemma Soler, som hun har delt på Twitter. 

Mange lader fødderne tale, når de vil overbevise fansene. Der er dog ingen tvivl om, at når man gør som Aubameyang og både leverer på banen og afsætter tid til fansene bagefter, så bliver man hurtigt en fanfavorit. Du kan se episoden med Aubameyang og fansene herunder.

// Aubameyang
.:FORSIDE:.