Anders Lang Jensen - 14.11.23
Aubameyang var langt ude i kulden i Arsenal, da angriberen kom til Barca i vinteren 2022. Hurtigt satte han et stort aftryk, men forlod alligevel klubben et halvt år senere. Han betegner selv de seks måneder som karrierens bedste.
Robert Lewandowski kom til Barca i sommeren 2022, og sidst i det vindue solgte klubben Pierre-Emerick Aubameyang til engelske Chelsea. Dermed blev det kun til en halv sæson på Camp Nou, men angriberen ser udelukkende positivt tilbage på den tid.