fbpx
Annonce

Araújo når tilbage fra skade efter landsholdspausen

Anders Lang Jensen - 25.03.23

© Getty Images
// Ronald Araujo

Efter den vigtige 2-1-sejr over Real Madrid i ligaen blev Ronald Araújo meldt lyskeskadet. Forsvarsprofilen måtte melde afbud til Uruguay i landsholdspausen, men vender nok hurtigt tilbage, når ligaen fløjtes op igen.

I stedet for at deltage i landskampene mod Japan og Sydkorea, er Ronald Araújo blevet hjemme i Barcelona, for at komme helt tilbage fra de lyskeproblemer, han pådrog sig i El Clásico-sejren. Den vigtige forsvarsstyrmand kommer sandsynligvis til at gøre hurtigt comeback.

Artiklen fortsætter under annoncen


Ifølge avisen AS går udviklingen med Ronald Araújos skade den rigtige vej, og i et tempo der gør, at sydamerikaneren får det grønne lys af lægestaben i den kommende uge. Dermed vil Araújo meget vel være klar til udekampen mod Elche, når ligaen genoptages i næste weekend.

Danske Andreas Christensen udgik med en lægskade i landskampen mod Finland torsdag aften, og dermed er det naturligvis endnu mere positivt, at Ronald Araújo hurtigt vender tilbage, for at bevare den stærke defensiv så godt som muligt.

araujo54

.:FORSIDE:.