fbpx
Annonce

Ansu Fati vender endegyldigt tilbage i denne uge

Anders Lang Jensen - 12.04.22

// Ansu Fati

I snart tre måneder har Ansu Fati været skadet, efter Barcas nummer 10 pådrog sig en muskelskade mod Athletic Club i Copa del Rey i januar. Ansu Fati er dog så godt som klar til igen at kunne spille for Barca-mandskabet.

Ansu Fati havde kun spillet 8 kampe efter sin lange knæskade på 11 måneder, før han igen måtte udgå med en ny skade. Kantspilleren afviste at blive opereret, og kampen for at vende tilbage i foråret har været lang. Ikke desto mindre er pausen nu langt om længe forbi.

Artiklen fortsætter under billedet
FCBSHOP art


Ifølge avisen Sport er Ansu Fati fuldt integreret i truppen igen, efter han siden den 28. marts fast har trænet med holdet. Efter nogle gode uger er Fati igen kampdygtig og dermed til rådighed for Xavi.

Realistisk set kan Ansu Fati gøre comeback i Europa League-opgøret mod Frankfurt torsdag, men det ventes dog, at trænerstaben ikke vil tage chancer. Derfor vender Ansu Fati tilbage til grønsværen på mandag i næste spillerunde i ligaen mod Cádiz.

.:FORSIDE:.