fbpx
Annonce

Almería-træner: 'Vi forærer ikke kampen væk'

Peter Vyff - 20.12.23

 


Barca tager i aften mod Almeria, der ligger på sidstepladsen i La Liga. Catalanerne håber derfor også på en sikker sejr, men det bliver ikke uden kamp, hvilket udebaneholdets træner, Gaizka Garitano, i går understregede.

Presset har været til at føle på for Xavi og resten af spillertrupen, som er uden sejr i de tre foregående spillerunder i La Liga. Barca er derfor pisket til sejr mod bundproppen Almeria, hvis forhåbningerne om endnu et spansk mesterskab skal holdes i live.

Artiklen fortsætter under billedet
FCBSHOP art


Catalanerne skal dog ikke forvente en nem kamp, hvilket Almerias træner, Gaizka Garitano, fortalte på pressemødet op til kampen: 'Vi skal spille mod et fantastisk hold, på et storslået stadion, og det bliver ikke nemt. Men vi har tænkt os at gøre alt hvad vi kan for at få et godt resultat, og vi forærer ikke kampen væk' sagde spanieren.

Selvom Almeria befinder sig i bunden af La Liga, har holdet spillet godt på det seneste, især på udebane, hvilket Garitano også fremhævede: 'Vi leverede en flot præstation senest mod Atlético, og vi tog også til Getafe og spillede lige op med dem. Vi har leveret på et højt niveau, og det behøver ikke at være en undtagelse mod Barca' sagde cheftræneren.

Spanieren kom afslutningsvis med nogle inspirationsord til sine egne spillere, som han håber giver alt, hvad de har i aften: 'Vi skal forsøge at skabe os et resultat og en præstation, som vi kan være stolte af. Vi skal vise mod og lyst, konkurrere på højeste niveau og give os 100 procent - så ved vi også, hvad vi får' afsluttede Garitano.

// La Liga // Almeria
.:FORSIDE:.