fbpx
Annonce

Akhomach indleder den nye sæson med førsteholdet

FCBARCELONA.DK - 27.06.22

Angriberen Ilias Akhomach på blot 18 år viste sig flot frem i sidste sæson, hvor det også blev til tre kampe for førsteholdet. Han skal stadig spille for Barca Atlétic i næste sæson, men han indleder sæsonen med førsteholdet.

Xavi har besluttet at Ilias Akhomach skal med i sæsonens første forberedelser, der indledes den 4. juli. Det fortæller avisen Sport. Dermed ligger det også fast, at han kommer med i sommerens træningskampe, hvor han får mulighed for at vise sig frem for Xavi.

Artiklen fortsætter under annoncen


Akhomach kommer fra La Masia og spillede for Barca B i sidste sæson, holdet der nu har skiftet navn til Barca Atlétic. I november stod Xavi og manglede angribere og det gav Akhomach debut og i alt nåede han at deltage i tre kampe med klubbens førstehold.

Det er ikke sandsynligt at Akhomach bliver tilbudt en permanent plads på førsteholdet, for han er en ung spiller, der har brug for masser af spilletid. Det kan han få hos Barca Atlétic, men i første omgang handler det altså om sæsonforberedelserne med Xavis mandskab.


© Getty Images

// Ilias Akhomach
.:FORSIDE:.