fbpx
Annonce

Referat: Rayo Vallecano - FC Barcelona 1- 0

FCBARCELONA.DK - 27.10.21

© Getty Images
// Rayo Vallecano

FC Barcelona: Ter Stegen, Dest, Piqué, Eric García, Alba, Busquets, Sergi Roberto (Demir 60’), Nico (Luuk de jong 84’), Coutinho (Gavi 74’), Memphis, Agüero

Bænk: Neto, Mingueza, Lenglet, Umtiti, Puig, Demir, Luuk de Jong, Peña, Gavi og Balde

Mål: 1-0 Falcao (30’)

Barca skulle forsøge at rejse sig efter nederlaget i El Cláscio, da de mødte oprykkerne fra Rayo Vallecano i Madrid. Her måtte Koeman undvære både Ansu Fati og Frenkie de Jong, hvilket gav plads til Agüero og Sergi Roberto i startopstillingen.

Rayo lagde aggressivt ud og pressede Barca højt på banen og det gav tydeligt Barca store problemer. Det så man allerede i det 3. minut, da Busquets mistede bolden på midten, hvor en Rayo-spiller forsøgte at loppe den over Ter Stegen, men tyskeren nåede tilbage og afværgede. Der var ingen fart i Barcas spil, men i det 9. minut lykkedes de at komme til sin første afslutning, skudet fra Memphis gik langt over. Få senere minutter var Agüero tæt på at komme fri til en helt åben chance, men han fik ikke afsluttet.

Artiklen fortsætter under annoncen


Rayo spillede godt med og satte Barca under pres overalt på den lille bane på Vallecas. Catalanerne fik aldrig ro til at skabe spillet og i det 20. minut var hjemmeholdet farlige igen, men Piqué og Ter Stegen fik i fællesskab afværget til hjørne. Barca begyndte at komme bedre med og satte sig på spillet, men det gik fortsat meget langsomt. Der var viljen til forskel på de to hold, for Rayos spillere gav alt i nærkampene. I det 26. minut lykkedes det igen Barca at komme til en afslutning, men Dest sendte bolden i sidenettet.

Få minutter kom scoringen til 1-0. Busquets snorksov på egen banehalvdel, hvor bolden blev pillet fra ham. Den blev spillet frem til Falcao, der snørede Piqué og sendte bolden i nettet via indersiden af stolpen. Frustrationen lyste ud af Barcas spillere. Barca forsøgte at reagerer og i det 36. minut kunne der være blevet udlignet, da Memphis trak godt fri i feltet og spillede ind foran mål, hvor Dest stod helt fri tæt foran mål, men han sendte bolden langt over. Fæl afbrænder af amerikaneren. Det blev sidste afslutning fra Barca i en første halvleg, hvor intet var lykkedes for catalanerne.

Barca lagde ud efter pausen med at skabe en stor mulighed til Nico på kanten af feltet, men han sendte bolden tæt forbi mål. Der ver mere fart i det catalanske spil og det gav en god chance til Agüero i det 54. minut, men argentinerens skud blev blokeret. Barca var klart mest på bolden, men Rayos spillere kæmpede flot om hver eneste bold og de havde også kræfter til at fortsætte med det høje pres. Efter en times spil blev Sergi Roberto afløst af Demir.

Barca fortsatte med at sidde på det hele og Rayo koncenterede sig om defensiven. Det betød en klart catalansk dominans, men uden at der kom noget ud af det, for de sidste pasninger missede. Da man nåede til det 71. minut tog Memphis et godt træk ind i feltet, hvor han tydeligt blev hægtet bagfra. Straffe til Barca og det tog Memphis sig selv af, men han måtte se keeperen gå til den rigtige side og afværge. Her burde Barca have udlignet. Kort efter kom Gavi på banen i stedet for Coutinho.

Barcas problemer med at skabe noget fortsatte og man skulle frem til det 82. minut, for der igen blev afsluttet. Det var Agüero der forsøgte sig, men igen forgæves. Lige efter kom Luuk de Jong på banen i stedet for Nico. Barca kæmpede godt for at komme frem til noget, men der manglede ideer mod Rayos defensiv. Da kampen kom ind i overtiden fik Luuk de Jong en åben chance, men han var uskarp med et skud over mål. Barca pressede på og det næstsidste minut var Agüero tæt på med et hovedstød i sidenettet. Endnu tættere på var det i kampens sidste minut, da Gavi blev spillet helt fri foran mål, men han brændt fælt i en situation, hvor han kunne have skaffet Barca det ene point. Mere skete der ikke og Barca led således endnu et skuffende nederlag.

.:FORSIDE:.