fbpx
Annonce

Medier: Barca har besluttet at lukke Barca TV

FCBARCELONA.DK - 27.04.23

// Barca TV

Ledelsen i FC Barcelona er godt i gang med at rette op på den kriseramte økonomi. Det kommer nu til at koste klubbens egen tv-kanal, Barca TV, livet. Dermed bringer klubben sig tættere på at opfylde La Ligas økonomiske krav.

Klubben har endnu ikke meldt noget officielt ud om lukningen af Barca TV, men i følge samtlige catalanske sportsmedier, blandt dem aviserne Mundo Deportivo og Sport, har de ansatte fået den kedelige meddelelse torsdag formiddag.

Artiklen fortsætter under annoncen


Lukningen sker pr. den 30. juni 2023, hvor aftalen med Telefonica udløber. Telefonica stod for meget af det tekniske omkring driften af Barca TV.

Lukningen kommer til at berøre op imod 200 ansatte, både i selve Barca TV og hos Telefonica. Barca TV har givet underskud de senere år og med lukningen sparer klubben et stort beøb på lønninger. Det vil hjælpe til med, at komme tættere på en opfyldelse af La Ligas økonomiske fair-play regler.

Det har helt sikkert være en svær beslutning af lukke Barca TV, der har eksistereret siden 1999. I de første år var det en traditionel tv-kanal, men senere kom den digitale løsning Barca TV+, der har mange tusinde abonnenter, men altså ikke nok til, at det kan løbe rundt.

Lukningen er en trist nyhed for klubbens mere end 160.000 medlemmer, der har gratis adgang til kanalen. Barca TV har haft for vane at dække kampene intenst, før, under og efter, uden at de dog har kunne vise kampene direkte af rettighedsmæssige årsager.

Spørgsmålet er om klubben har en alternativ digital løsning på vej til de mange fans der har brugt Barca TV+.



.:FORSIDE:.