fbpx
Annonce

Barca glæder sig over kåring af Andreas Christensen

FCBARCELONA.DK - 09.01.24

 

Lørdagens kårring af Andreas Christensen som årets spiller 2023 i Danmark, har skabt opmærksomhed i den catalanske hovedstad. På klubbens hjemmeside glæder man sig over kåringen af den danske forsvarsspiller.

Det var Andreas Christensen der løb med æren, da gallashowet Sport 2023 løb af stablen på DR i lørdags. Barca-spilleren blev kåret til årets mandlige fodboldspiller.

Artiklen fortsætter under annoncen


Klubbens officielle hjemmeside hylder Christensen for hans første kåring som årets spiller og de bringer også et citat fra danskeren. 'Dette trofæ betyder meget for mig, for det er mine holdkammerater der har stemt. Det her er meget specielt'.

Barcas hjemmeside hæfter sig samtidig ved, at Andreas Christensen følger efter sidste års vinder Pierre-Emile Højbjerg, og at Christian Eriksen har vundet trofæet hele fem gange.

Andreas Christensen fik lidt over en time på banen, da Barca i går besejrede UD Barbastro i Copa del Rey og dermed bragte sig videre til 1/8 finalerne.



// Andreas Christensen
.:FORSIDE:.