fbpx
Annonce

Xavi: 'Osasuna er et hold der lukker få mål ind'

FCBARCELONA.DK - 12.03.22

// Xavi // Osasuna

ps5 art


Xavi har holdt pressemøde forud for kampen i morgen aften mod Osasuna hjemme på Camp Nou. Her advarede Barca-træneren mod en svær kamp og han kommenterede også holdets problemer mod Galatasaray i torsdags.

'Osasuna er et hold der kan spille flere systemer, med fem eller i fire mand i forsvaret. De kan både presse højt og vente tilbage på banen, så de har mange muligheder. Det er et hold der lukker meget få mål ind' lagde Xavi ud.

Artiklen fortsætter under annoncen


'De spiller med intensitet og er aggressive, og de kommer til Camp Nou med selvtillid efter deres sejr over Villarreal, så det bliver en svær kamp' sagde han videre om søndagens modstander.

Her er hvad Xavi ellers sagde:

Mulighederne i ligaen:
'Det er ikke noget jeg regner på. Jeg tænker kun på i morgen. Da vi mødte Osasuna på Sadar mistede vi point, så jeg tænker kun på denne kamp, og heller ikke på Galatasaray'.

Skuffelsen mod Galatasaray:
'Vi har analyseret kampen. Vi burde have angrebet bedre og bolden cirkulerede ikke godt nok. Vi skal være selvkritiske, selvom det blev bedre i anden halvleg'.

Brændte chancer mod Galatasaray:
'Det ændrer altid en kamp, hvis du er mere effektiv. Hvis du scorer i første halvleg, skal din modstander åbne op og det skaber plads. Det er en stor fordel at komme foran. Ellers bliver det svært'.

Messis exit af Champions League med PSG:
'Vi er gode venner, så jeg har sendt ham opmuntrende beskeder. Sådan er fodbold. Det er også sket for os. Hvis du er ikke skarp gennem hele kampen, kan du blive kørt over'.

Eric García og Araujo risikerer karantæne mod Real Madrid:
'Vi beslutter i morgen hvilke centrale forsvarsspillere vi bruger og vi har flere at vælge mellem'.

Kommer der rotationer mod Osasuna:
'Vi må se om der er småskader, træthed og hvem der har fået mange minutter, men det er ikke så afgørende'.

.:FORSIDE:.