fbpx
Annonce

Xavi: 'Vi skal kræve mere af os selv mod 10 mand'

FCBARCELONA.DK - 01.02.24

// Xavi // Osasuna

Det var en noget afdæmpet Xavi der udtalte sig efter 1-0 sejren over Osasuna. Han glædede sig over sejren, men ærgrede sig samtidig over, at kampen ikke blev lukket mens holdet var i overtal.

'Holdet gjorde det ikke dårligt, men det blev en sværere kamp end det burde. Vi kunne flere gange have gjort det til 2-0, men vi manglede kontrollen og det er det som bekymrer mig mest. Med 10 mand fik Osasuna skabt chancer mod os, fordi vi ikke fik lukket kampen. Vi fik tre point og spillede godt i perioder, men vi skal stadig forbedre os' indledte han.

Artiklen fortsætter under annoncen


'I dag skabte vi ikke så meget, men vi fik stoppet deres omstillinger. Vi var meget opmærksomme og bedre organiseret i forsvaret. Vi gik efter mere orden i både forsvar og angreb og det opnåede vi, men vi skal kræve mere af os selv, specielt da vi spillede mod 10 mand' sagde han videre.

Her er hvad Xavi også udtalte:

Vitor Roques mål:
'Det var et meget vigtigt mål for ham, for han havde brug for det og det var en lettelse for ham. Målet gav os sejren og han gjorde en forskel i dag. Jeg er meget glad på hans vegne. Han arbejder godt og ved hvad han kan'.

Lewandowskis formdyk:
'Vi har talt meget sammen denne uge. Han skal være mere i feltet, for han er blandt de bedste afsluttere i verden. I dag fik han tre chancer, men bolden kom ikke ind. Angriberne har brug for mål for deres selvtillid og Robert skal nok score. Han er stadig vigtig for os'.

Hvad er spillernes reaktion på Xavis stop til sommer:
'Det er private samtaler, men vi så en positiv reaktion og tilskuerne skal have topkarakter. Vi havde brug for at stå sammen'.

Ferran Torres' skade:
'Det er ærgerligt. Det sker præcist efter at vi gav ham en pause forleden, for han havde spillet mange minutter. Skaderne kommer på grund af programmet. Vi har spillet ni kampe på 28 dage'.



.:FORSIDE:.