fbpx
Annonce

Xavi: 'Det er grusomt at være Barca-træner'

FCBARCELONA.DK - 30.01.24

// Xavi // Osasuna

Xavi holdt denne tirsdag pressemøde forud for onsdagens hjemmekamp i ligaen mod Osasuna og for første gang siden udmeldingen om hans exit til sommer. Catalaneren kom på pressemødet ind på begge emner.

Læs Xavis udtalelser her:

Beslutningen om at stoppe:
'Min beslutning om at stoppe tog jeg allerede i starten af denne sæson. Jeg synes ikke, at man værdsætter vores arbejde nok og man føler sig ikke værdsat som Barca-træner. Man føler en generel udmattelse, som vi har forsøgt at stå imod i en af klubbens mest vanskelige perioder, men vil jeg ikke mere'.

Reaktionerne på beslutningen:
'Jeg er meget overrasket over de reaktioner og de opkald, som jeg har modtaget. Mange spillere er kommet personligt til mig og det har rørt mig. Jeg forlader Barca fordi jeg er Barca-fan. Nu vil jeg give alt hvad jeg har de sidste måneder og slutte ordentligt af'.

Artiklen fortsætter under annoncen


Champions League:
'Ligaen ser svær ud, men vi har stadig Champions League. VI tror på, at vi kan komme langt i turneringen, men det kræver, at vi spiller op til vores bedste'.

Laporta: 
'Med hånden på hjertet vil jeg altid være taknemmelig for Joan Laporta. Selv i de sværeste tider ønskede han, at jeg fortsatte. Han bad mig være stærk og kæmpe videre. Vi er ved at vende den sværeste periode i klubbens historie og når man ikke værdsætter det, så tager det på mig og derfor har jeg taget beslutningen'.

At være Barca-træner:
'Det er grusomt at træne Barca. Sådan føler jeg det. Folk får dig til at føle, at du ikke er noget værd. Da jeg talte med Guardiola, Valverde og Luis Enrique, vidste jeg ikke hvad jeg ved nu. Nu har jeg oplevet det. Det er ikke en fornøjelse. Det føles som om, at dit liv er på spil hele tiden'.

Osasuna:
'Vi skal spille denne kamp med ansvar, for der er meget på spil. Vi er meget motiverede og det gælder også mig. Vi skal tilbage på sporet'.

AC og Ter Stegen:
'Andreas Christensen har fortsat mange smerter, men forcerer i hver kamp for at spille. Han er klar til kampen, men planen er, at han ikke skal spille for meget. Ter Stegen forventer vi klar til kampen mod Granada'.

.:FORSIDE:.