fbpx
Annonce

Xavi: 'Nu går vi efter at tage andenpladsen'

FCBARCELONA.DK - 08.05.22

// Xavi // Real Betis

Det var tydeligvis en meget lettet Barca-træner der mødte pressen efter 1-2 sejren over Real Betis. Xavi glædede sig over at være kvalificeret til Champions League og nu er det andenpladsen i ligaen der er målet.

'Det er en stor sten der er lettet fra vores hjerter. Det kunne være blevet en meget sværere sæson, men holdet har kæmpet godt. Vi har ikke spillet fantastisk i flere kampe, men det har vi i andre. Vi har besejret de 10 bedst placerede hold i anden halvdel af sæsonen og nu er vi med i Champions League, hvor vi fortjener at være. Nu ønsker at vi tage andenpladsen' indledte han.

Artiklen fortsætter under billedet
FCBSHOP art


'Det var en jævnbyrdig kamp, men resultatet er fantastisk. Vi skal stadig forbedre vores spil og være mere konstante, for at kæmpe med om titler' fortsatte Xavi.

'Vi er meget tilfredse, for spillerne har på intet tidspunkt givet op. Det er indlysende at vi skal spille bedre og det skal analyseres, men vi har gjort en kraftanstrengelse siden november, hvor vi lå på en 9. plads og det så rigtig svært ud' sagde han videre.

'Vores ustabilitet har forhindret os i at vinde titler, men vi har udvist vindermentalitet. Vi vil angribe til det sidste og holdets mentalitet er ændret' kom det fra Barca-træneren.

Her er hvad Xavi ellers svarede på:

Ansu Fati kom på tavlen:
'Han er en stjerne og det er dejligt at have ham tilbage. Han behøver ikke 3-4 chancer for at score. En halv chance er nok, også selvom han rammer bolden dårligt'.

Planlægning af næste sæson:
'Denne sæson er endnu ikke færdig, men vi skal have den analyseret. Vi skal arbejde videre og tro på det vi gør. Nu er der mindre pres på, så vi kan koncentrere os om andenpladsen, selvom jeg helst vil kæmpe om titler. Vi må ikke misse et år mere'.

Jordi Albas scoring:
'Vores andet mål er noget vi har trænet på. Det gjorde vi så sent som i går. Vi vedste at Betis stopper på kanten af feltet og det er dejligt at det man arbejder på lykkes'.

.:FORSIDE:.