fbpx
Annonce

Piqué er tilbage i fuld træning med resten af truppen

Anders Lang Jensen - 17.07.22

// Gerard Piqué

Gerard Piqué har i en stor del af 2022 været hårdt plaget af skader, og internt i Barca har der været bekymringer for forsvarsveteranens fysik. Piqué missede slutningen af sidste sæson, men er nu tilbage i fuld træning med holdet.

Ved holdets sidste træningspas i Barcelona inden afrejsen til USA lørdag, var Gerard Piqué nemlig tilbage på træningsbanen i en fuld holdtræning. Det melder avisen Mundo Deportivo. Piqué har siden sommerpausen kæmpet hårdt i sin genoptræning og første skridt tilbage er dermed taget.

Artiklen fortsætter under billedet
FCBSHOP art


Gerard Piqués skadeshistorik de seneste sæsoner har fået Barca til at kigge efter nye profiler til Xavis mandskab. Andreas Christensen er hentet ind, mens klubben intenst arbejder på også at bringe Sevillas Jules Koundé til klubben. Piqués rolle på holdet i den nye sæson er derfor usikker.

35-årige Piqué blev tidligere på sommeren rygtet væk fra Camp Nou, men den rutinerede Barca-mand er ivrig efter at komme stærkt tilbage og bidrage på Xavis mandskab i den kommende sæson. En sæson der meget vel kan blive Gerard Piqués sidste som Barca-spiller.

.:FORSIDE:.