fbpx
Annonce

Pedri træner på græs igen og har fokus på PSG

FCBARCELONA.DK - 29.03.24

// Pedri

Der var gode nyheder på Barcas træningsanlæg i går, for her så man Pedri træne på græs for første gang, siden han pådrog sig en skade i det ene lår. Nu er det håbet, at han når at blive klar til kampen mod PSG den 10. april.

Det er små fire uger siden at Pedri måtte forlade banen i opgøret mod Bilbao med en skade i det ene lår. Nu tyder meget på, at han er godt på vej til en klarmelding, selv den ikke ligger lige om hjørnet.

Artiklen fortsætter under annoncen


Ved torsdagens træning så man midtbanespilleren træne for sig selv på græs og selvom han ikke deltog i træningen med holdkammeraterne, er det et stort skridt på vej tilbage til banen.

Det er Pedris mål at blive klar til den første Champions League kvartfinale mod PSG den 10. april, altså om små to uger. Fortsætter Pedri sine fremskridt i den kommende uge, er det slet ikke umuligt, at han når at komme i mål.

Det vil dog i givet fald være en Pedri uden kampform Xavi vil råde over, for efter kampen mod Las Palmas i morgen, hvor Pedri med garanti ikke kan være med, er der ingen kampen inden mødet med PSG.

Det vil dog under alle omstændigheder været et kæmpe plus at have Pedri klar, for kan han bare komme på banen og hjælpe holdet en halv times tid, vil det øge Barcas muligheder for et godt resultat inden returopgøret i Barcelona en uge senere.

pedri5F

.:FORSIDE:.