fbpx
Annonce

Også Barca afviste Pedri tidligere i karrieren

FCBARCELONA.DK - 19.11.20

© Getty Images
// Pedri

Forleden takkede Pedri Real Madrid for ikke at tro på ham i ungdomsårene. Nu viser det sig, at Barca efterfølgende heller ikke havde den store fidus til stortalentet, men det må siges at have ændret sig.

Pedri var som 13-årig til prøvetræning hos Real Madrid, men her fik han at vide, at de ikke mente han havde niveauet. Nu er Pedri blevet 17 år og betragtes som et af de største talenter i spansk fodbold og i Barcelona priser man sig lykkelig over, at man fik fat i stortalentet fra Las Palmas på Gran Canaria.

Nu viser det sig imidlertid, at Barca tidligere heller ikke var overbevist om Pedris kvaliteter. Det fortæller den tidligere talentspejder i klubben, Carlos Marín. 'Jeg lavde seks positive indberetninger og vi så ham to gange. Man havde muligheden for at købe ham, men afslog' kommer det fra Marín til avisen Sport.

Senere kom Barca altså på bedre tanker, da de midt på sidste sæson lavede en aftale med Las Palmas og Pedri, så han kunne tage skiftet til Barcelona fra denne sæson. Det skifte er der ingen der fortryder i dag.

.:FORSIDE:.