fbpx
Annonce

Ni point skal høstes inden El Clásico

Hozaifa Al Haddad - 09.02.20

© Getty Images
// El Clásico

Efter Barcas exit fra Copa Del Rey bliver fokus i denne sæson nu rettet mod ligaen og Champions League. Den 1. marts spilles den meget afgørende El Clásico på Bernabeu, men før det handler det om at skaffe ni point hjem. 

Med 16 kampe tilbage i ligaen og 48 point at spille om er der rigelig med tid til at indhente Real Madrids føring i Ligaen på tre point. Målforskellen på ét mål må dog også tages i betragtning efter at de to hold spillede uafgjort i den første El Clásico i denne sæson på Camp Nou. Derfor kan målforskellen blive relevant, hvis den næste Clásico ligeledes ender med pointdeling. 

Catalanerne har indtil videre i denne sæson været temmelig stabile på hjemmebane, mens det på udebane er en helt anden fortælling. Det er noget, som der forhåbenligt vil blive ændret på før den afgørende kamp på Santiago Bernabéu i starten af marts. 

Inden den afgørende kamp møder catalanerne Real Betis på udebane i aften, samt Getafe og Eibar hjemme på Camp Nou. Her gælder det om at øge presset på madrilenerne inden El Clásico og catalanerne kan derfor ikke nøjes med andet end tre sejre, hvilket må være et krav fra Setién på trænerbænken. 

Med tre sejre i de næste tre kampe vil Barca have muligheden for at afgøre ligaen selv, hvis de formår at vinde over madrilenerne på udebane. Dette må være catalanernes mål for resten af sæsonen for at fortsætte med at dominere ligaen, som man har gjort i det seneste årti. 

Real Madrid møder her til eftermiddag Osasuna på udebane, hvorefter man møder Celta de Vigo hjemme og Levante ude.

.:FORSIDE:.