fbpx
Annonce

Millioner af Barca-fans glæder sig over Messis succes

FCBARCELONA.DK - 28.11.22

// Lionel Messi

Leo Messi er fortid i FC Barcelona, men alligevel har argentineren en stor plads i mange Barca-fans hjerter. Derfor er der rigtig mange der stadig følger ham og som glæder sig over hans flotte kamp mod Mexico.

Havde det stået til Messi selv, spillede han stadig for Barca, men svære økonomiske omstændigheder gjorde, at catalanerne ikke kunne tilbyde ham en forlængelse i sommeren 2021. I stedet fortsatte Messi som bekendt sin karriere i PSG.

Nu handler det imidlertid om VM i Qatar, der med meget stor sandsynlighed er den sidste VM-slutrunde for den 35-årige Lionel Messi. Han har vundet alt hvad der kan vindes som fodboldspiller, lige med undtagelse af et verdensmesterskab. Derfor vægter denne slutrunde enormt højt hos ham.

Artiklen fortsætter under billedet
FCBSHOP art


Hele det fodboldgale Argentina håber at Messi kan finde magien frem og lede landsholdet mod det trofæ, som de higer efter at vinde og som de vil se Leo Messi løfte den 18. december i Doha, når VM-finalen er færdigspillet.

Håbet deles af millioner af Barca-fans, der under Messi den store triumf, så han kan fuldende en fantastisk karriere, både på klubplan og med landsholdet. Derfor er der stor glæde hos Barca-fans verden over, efter at Messi bar Argentina til en vital 2-0 sejr over Mexico i forgårs.

Argentina havde svært ved at få spillet til at fungere mod mexicanerne, lige indtil at Messi tog sagen i egen hånd og bankede bolden i nettet fra distancen i anden halvleg. Senere i opgøret havde Messi næstsidste fod på bolden, da Enzo Fernández lukkede kampen med en flot 2-0 scoring.

Argentina tabte sensationelt i deres VM-debut til Saudi Aranien, men med sejren over Mexico, kan argentinerne selv afgøre sin videre skæbne i Qatar. De møder Polen med Lewandowski i sidst gruppekamp og her vil en argentinsk sejr sende dem til 1/8 finalen.



.:FORSIDE:.