fbpx
Annonce

Memphis Depay: 'Jeg føler mig hjemme i Barca'

Anders Lang Jensen - 01.06.22

// Memphis Depay

Barca-ledelsen arbejder intenst frem mod sommerens transfervindues åbning, hvor mange spillere har en uvis fremtid. Hollandske Memphis Depay har været rygtet væk, men angriberen har fuldt fokus på at forblive Barca-spiller.

Med den brede offensiv og mulige tilgang af en ny angriber har Memphis Depay været nævnt som en mulig mand, der kunne forlade klubben allerede efter hans første sæson på Camp Nou. Den hollandske landsholdsspiller har dog ikke i sinde at forlade det catalanske.

Artiklen fortsætter under annoncen


’Jeg har kun været i Barca i en enkelt sæson, men jeg føler mig virkelig hjemme i Barcelona. Jeg ser frem til at komme tilbage dertil igen’, siger Memphis Depay i den hollandske landsholdslejr ifølge mediet NOS.

’Jeg har afsluttet min første sæson som klubbens topscorer på trods af mine skader, men jeg forventede selvfølgelig alligevel mere i denne sæson. Jeg havde ikke forestillet mig, at Messi ville forlade klubben. Hans afgang påvirkede os rigtig meget’, slutter hollænderen.

Memphis Depay har kontraktudløb næste sommer, og det ventes, at ham og klubben skal finde frem til en eventuel forlængelse, eller om hollænderen skal sælges denne sommer. Depay selv gør det i hvert fald klart, at han fokuserer på en fremtid i det catalanske efter sommerpausen.

.:FORSIDE:.