fbpx
Annonce

Medie: Thomas Tuchel vil gerne være Barca-træner

Simon Arun Vrábel - 08.03.24

 


Efter at Thomas Tuchel og Bayern München er blevet enige om at skilles efter den igangværende sæson, har rygterne om tyskerens fremtid været mange, men den seneste melding fra Tyskland lyder på, at Tuchels første prioritet er Barca.

Bayern München gennemlever en svær sæson, hvilket koster Thomas Tuchel jobbet efter indeværende sæson efter gensidig aftale. Der har dog hersket usikkerhed om, den tyske succes-træner var interesseret i det ledige sæde i Barca, men det bekræfter de seneste rygter fra Tyskland.



Artiklen fortsætter under annoncen


Det er Sky Alemania som fortæller, at Tuchel skulle være meget interesseret i at sætte sig i trænersædet fra næste sæson hos Barca. For at gøre et skifte nemmere, har Tuchel valgt at skifte repræsentantskab til Pini Zahavi, i håb om, at det vil bringe ham tættere på Barca.



Zahavi repræsenterer nemlig Hansi Flick og agenten er samtidig ven med Barca-præsidenten Joan Laporta. Nu fortæller det tyske medie, at Tuchel håber, at Zahavi kan få enderne imellem Barca, Bayern, Flick og ham selv til at gå op i en højere enhed, da hans første prioritet er Barca, og Hansi Flick skulle være Bayerns førsteprioritet.



Skulle det ikke lykkedes at lande jobbet på Camp Nou, vil Tuchel prioritere et skifte tilbage til den engelske Premier League, hvor både hans tidligere klub Chelsea og Manchester United er kandidater, men planen om England bliver angiveligt først iværksat, hvis Tuchel altså ikke bliver valgt som ny Barca-træner.



Thomas Tuchel har tidligere trænet klubber som Chelsea, PSG og Dortmund, og derfor er trofæskabet fyldt med diverse nationale titler, pokaltitler og en enkelt Champions League-titel fra sæsonen 2020/2021, som han vandt med Chelsea.

tuchel2F

// Tuchel
.:FORSIDE:.