fbpx
Annonce

Medie: Leeds har accepteret Barcas bud på Raphinha

Peter Vyff - 11.07.22

// Raphinha

Det så i lang tid ud til, at Raphinha ville ende hos Chelsea, eftersom de fik deres bud på kantspilleren acceperet for over en uge siden. Barca har dog formået at kæmpe sig tilbage i kampen om brasilianeren, og alt tyder nu på et skifte til Camp Nou.

Barca arbejder i disse dage hårdt på at forstærke holdet, imens der også skal tages højde for den økonomiske situation. Catalanerne har derfor været en smule henholdende på transfermarkedet, hvilket på et tidspunkt så ud til at koste købet af Raphinha, som nærmede sig et skifte til Stamford Bridge.

Chelsea fik eftersigende i sidste uge accepeteret deres tilbud på brasilianeren, hvilket fik Barca til at springe til i 11. time og påbegynde forhandlingerne med Leeds. Catalanerne sendte ifølge journalisten Gerard Romero hurtigt et tilbud afsted på Raphinha til en samlet værdi af 60 millioner euro inkl. variabler.

Artiklen fortsætter under billedet
FCBSHOP art


Catalanernes tilbud blev dog eftersigende afvist af Leeds i weekenden, hvilket har fået Barca til at hæve deres bud yderligere på landsholdsspilleren. Ledelsen har angiveligt tilbudt Leeds 75 millioner euro for Raphinha, hvilket menes at være den pris, som Chelsea fik acceperet.

Journalisten fra CBS Sport Ben Jacobs fortæller også, at Leeds skulle have accepteret tilbuddet fra Barca, og dermed tegner det til et skifte til Camp Nou. Det forstærkes yderligere af meldingerne om, at Raphinha for længst skulle have forhandlet sine personlige vilkår på plads med Barca.

Hvis og såfremt det hele skulle være sandt, så burde der ikke stå noget i vejen for, at Raphinha snart kan blive annonceret som det tredje store nyindkøb på Camp Nou. Spørgsmålstegnet er helt åbenlyst den økonomiske situation, og hvilken betydning købet af brasilianeren har for muligheden for at hente Robert Lewandowski.

.:FORSIDE:.